Dato: 15. marts 2017
Dorthe
Nors nomineret til stor international bogpris
Forfatteren
Dorthe Nors er netop blevet nomineret til The International Man Booker Prize.
Hun er nomineret for romanen Spejl, skulder, blink, der for nylig udkom
i England og har fået særdeles positive anmeldelser i blandt andre The Guardian
og Financial Times.
The
International Man Booker Prize er på 50.000 pund – 425.000 kroner. Den uddeles
hvert andet år, og tidligere modtagere tæller blandt andre Alice Munro og
Philip Roth.
Blandt de 13
forfattere på den såkaldte longlist finder man foruden Dorthe Nors blandt andre
Amos Oz, David Grossmann, Jon Kalman Stefansson.
»Det er
kæmpe stort at stå på den liste. Det er svært at fatte, når man er midt i det«,
siger Dorthe Nors.
Også
Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, er glad for nomineringen.
»Vi vidste
det jo til overflod; men glædeligt er det igen at få bekræftet, at den
internationale litterære offentlighed har sans for Dorthe Nors’ helt særlige
evne til at forene spøg og alvor, vemod og humor, i sine på én og samme tid
konkret virkelighedsnære og ubestemmeligt foruroligende skildringer af
mennesker og samfund«.
International
opmærksomhed er ikke uvant for Dorthe Nors. Hun fik sit gennembrud i USA i 2014
med oversættelsen af novellesamlingen Kantslag, der fik plads på det
anerkendte brancheblad Publishers Weeklys liste over de 25 bedste
fiktionsudgivelser i 2014.
Spejl,
skulder, blink udkom
på Gyldendal i februar 2016 og er siden udgivet eller på vej i USA, Holland,
Sverige, Tyskland, Norge, Frankrig og Ungarn m.fl.
Se
hele listen fra The Man Booker Prizes her.
Med
venlig hilsen
Gyldendal
Find fotos af Dorthe Nors her